Kære gæst i Water & Wellness Randers
Vi er i gang med at lave en tilfredshedsundersøgelse og på baggrund af de allerede indkomne svar, samt den gode dialog vi i det daglige har med vores mange brugere af huset, tager vi med det samme action på et specifikt punkt som er nævnt flere gange.
Tilbagemeldingerne fokuserer på den uro, som af og til opleves primært i wellness afdelingen. Den skabes af en gruppe, som er højrøstede og ind imellem kan være verbalt aggressive både overfor gæster og ansatte.
Da dette opleves som en stigende udfordring har vi derfor fra på mandag d. 13. februar indgået et samarbejde med C. Security, som indsætter en uniformeret vagt (primært i wellness afdelingen) på alle hverdage kl. 17.00-lukketid og i weekenden kl. 14.00-lukketid.
Vi er utrolig taknemmelige for de tilbagemeldinger vi får og ikke mindst den loyalitet vores brugere af huset udviser, og håber med dette tiltag at kunne finde tilbage til den ro og kvalitet som kendetegner Water & Wellness Randers.