Hermed betingelserne for booking af fødselsdagsarrangementer for børn hos Water & Wellness Randers.
Reservationer foretages via vores bookingsystem. Du finder formularen, som skal udfyldes her. Bemærk at det kun er muligt at sende en forespørgsel via en alm. computer og ikke fra mobil/tablet.
Efter formularen er udfyldt, vender vi tilbage snarest muligt med mulighederne for det ønskede tidspunkt – svartiden vil typisk være to-tre dage.
Efter dato og tid er reserveret, fremsender vi en faktura til indbetaling af depositum. Indtil vi har modtaget depositummet, er bookingen ikke bekræftet. Bliver depositum ikke indbetalt inden betalingsdatoen, mistes den reserverede tid.
Antallet af deltagere kan frit ændres frem til kl. 12.00 to dage før arrangementet.
Herefter kan der ikke ændres i antallet af deltagere. Skulle man ønske flere deltagere efter denne dato, kan dette forespørges via info@waterwellness.dk.
Ved ankomst på dagen, betales for resten af arrangementet ved ankomst i receptionen, hvor armbånd til adgang og omklædning udleveres.
PROGRAMMET FOR BØRNEFØDSELSDAGE ER SOM FØLGER:
- Ankomst, afregning, adgang til omklædning.
- Leg og sjov på egen hånd i vores badeland – Bemærk at svømmehallen også kan benyttes i weekenden, hvor vores forhindringsbane også vil være til rådighed.
- Omklædning efter badning
- Spisning i vores lobbycafé, hvor den ønskede menu serveres.
Arrangementet slutter efter ca. 3 timer
VALG AF MENU
Der kan vælges mellem følgende menuer:
- Pastasalat m. kylling samt kage og saftevand
- Sandwich med kylling og bacon samt kage og saftevand.
- Hjemmebagte grovboller med to slags pålæg, grønt samt kage og saftevand
- Ekstra saftevand kan tilkøbes på dagen til kr. 50,- pr kande (2 liter) Betaling for ekstra saft skal ske i Cafeèn.
TILKØB
Det er desuden muligt at købe følgende tilkøb:
- Sodavand + kr. 29,- pr. barn
- Slush Ice + kr. 29,- pr. person
- Slikposer + kr. 20,- pr. barn
- Kagemand + kr. 35,- pr. barn
PRISER FOR BØRN:
Prisen er kr. 149,- pr. barn.
PRISER FOR VOKSEN:
Adgang til bassinerne, men ikke mad – kr. 69,- pr. ekstra voksen og gæstebillet til opsyn kr. 35,-.
Adgang til bassinerne samt mad (samme menu som børnene) – kr. 125,- pr. voksen.
Ved aflysning af arrangement refunderes det indbetalte depositum ikke.